Mit navn er Sandra Guldborg, og jeg er indehaver af Frisør Sandra Guldborg i Fynshav, hvor jeg også bor sammen med min mand Jonas og vores to børn, Kalle og Cirkeline.
Jeg blev uddannet frisør i 2015 og tog springet som selvstændig i december 2017. Frisørfaget har altid været en stor passion for mig, og jeg elsker stadig at udvikle mig, lære nye teknikker og udfordre mig selv fagligt.
Udover mit arbejde i salonen er jeg også freelancer for Redken og uddannet farvespecialist gennem Redken. Det er noget, jeg er utrolig stolt af, og som giver mig mulighed for hele tiden at udvikle min faglighed, hente ny inspiration og tage den nyeste viden med hjem i salonen.
Men for mig handler det at være frisør om meget mere end bare hår.
Jeg lægger stor vægt på at skabe en personlig, hyggelig og afslappet atmosfære, hvor alle føler sig velkomne. For mig er mine kunder meget mere end bare kunder. Mange føles efterhånden som venner, og det er noget af det, jeg elsker allermest ved mit arbejde.
Hos mig er der plads til det hele. De gode samtaler, de store grin, hverdagens små og store begivenheder – men også de dage, hvor man bare har brug for at læne sig tilbage og nyde lidt ro og forkælelse.
Jeg brænder for at skabe smukt hår, der passer til lige præcis dig, din personlighed og din hverdag. Med faglig stolthed, øje for detaljen og en stor kærlighed til mit håndværk gør jeg altid mit bedste for, at du går herfra med både lækkert hår, et smil på læben og lyst til at komme igen.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min salon! 🖤